søndag den 3. juni 2012

Nogle poser må man gerne lege med....eller i.

På opfordring kommer lige et par billeder af Easy Peasy Paperbag nederdelen i brug.





...og se lige, hvad jeg snart skal til at lege med. Det kan kun gå godt!


lørdag den 2. juni 2012

Moshi Monsters (Et sponseret indlæg)

Okay, her kan man tale om brillant timing!

Mig: "Hvad laver du, Albert?"
Albert: "Spiller computer"
Mig: "Hva' er det for nogle figurer - det er da ikke Minecraft!?"
Albert: "Næh, det er noget, der hedder Moshi Monsters, mor - jeg har set det ude hos Tim - må jeg godt få så'n et kæledyr"?

Hallååååå - se lige, hvad mor har modtaget med posten idag, søn!!

Moshi Monsters har længe været et stort hit i bl.a USA - men nu hitter de åbenbart også herhjemme, fandt jeg ud af.

Moshi Monsters er et gratis online spil, hvor børn selv kan vælge deres favorit mellem seks forskellige virtuelle kæledyrs-monstre, som de så selv kan bygge videre på, give navn og 'drage omsorg' for. Når kælemonstret er færdigskabt, kan det cruise rundt i "Monstro City". I byen møder Moshi Monstrene dagligt nye udfordringer, som skal løses og derved tjenes virtuelle mønster ("Rox"). Monstrene kan også lege, ordne værelser eller bare hænge ud med de andre monstre. Klik ind på http://www.moshimonsters.com/home/denmark og lad ungerne gå på opdagelse. Sitet er 100% sikkert for børn!

Kæledyrsmonstrene findes også i fysiske udgaver - små figurer, armbånd, plysdyr, samlekort og Nintendospil!

Når ældstesønnen herhjemme allerede har sagt god for monstrene, så bli'r de med garanti også et hit blandt de små søskende....det er jo nærmest naturlov, ikke?!




fredag den 1. juni 2012

Easy Peasy Paperbag Skirts til salg

Easy Peasy skørtet i en luxus papirspose udgave.

Den lys fersken farvede er pyntet med sort og sart gul - minimalistisk colorblocking - og blomstrede lommer. Den lyseblå chambray nederdel har bindebånd, tatoverede kløvere og gule lommer.  Begge er til salg for kr. 175 + porto pr stk. Str ca. 110/116.






torsdag den 31. maj 2012

Aflagt Wilma-tøj til salg

Oprydning i skabet.

Gul bomuldskjole med rød smæk og lilla detaljer. Den har en lille plet foran - ikke noget, man bemærker. Str ca. 104. Sælges for kr. 60 + porto./SOLGT

60er kjole - både i snit og stof. Str. ca. 98/104 - sælges for kr. 100 + porto./SOLGT

Brun twill nederdel med gule detaljer. Elastik i linning. Str. ca. 104. Sælges for kr. 50 + porto

Lilla nederdel med biler og sennepsgule detaljer. Str. ca. 110/116. Sælges for kr. 100 + porto

Ny-syede, aldrig brugte højttaljede shorts. Elastik i linning bag - fast linning foran. Desværre for store til Wilma. Str. ca. 122/128. Jeg har lige opdaget, at jeg har glemt at overlocke/zigzagge sømmene et par steder. Sælges for kr. 100 + porto

Hvide shorts med lilla detaljer. Str. ca. 104. Sælges for kr. 75 + porto./SOLGT


Først til mølle.

onsdag den 30. maj 2012

Yellow for sale

Er det et fly, er det en krage, er det en søpølse - nej, det er en omvandrende bananasplit! Fis med mig. Gult hitter....meget gult hitter meget. Resultatet her er en test af Simplicity 2444 mønstret - det mønster, som jeg overvejer at bruge som basis for en sew-along. Allerhelst så jeg, at det var Simplicity 2591, vi skulle lege med, men eftersom det mønster er helt og aldeles umuligt at opdrive må vi tænke i alternativer. Dette kunne være et udmærket alternativ. Den har 50er faconen og lommer - åh, de lommer. Elsker kjoler med lommer hvor der er plads til både mobiltelefon og snotpapir. Sådan en kjole er det her.

Jeg har dog lavet lidt tilretninger på mønstret. Det gør jeg stort set altid. Jeg er næsten 180 cm høj, og er af den årsag næsten altid nødt til at forlænge kjoler - både i skørt og i øverste del.

Kjolen er dog desværre blevet i det mindste til mig. Nogen har pillet ved min talje.....! Jeg skal dog helt klart ha' syet mig en ny, som jeg kan trække vejret i.

Det gule drøn er derfor til salg. Kjolen svarer ca. til en str. 42, dog med en relativt smal talje. (Jeg har vist et taljemål på omkring 85 cm, og den sidder til på mig.) Kjolen er syet af en let bomuld - gul med hvide prikker. Har pipingbånd i talje og ærmegab - og er pimpet med koralfarvet bånd hist og pist indvendigt. Uhm, lækker på indersiden. Sælges for kr. 450 + porto.










fredag den 25. maj 2012

'En Morfar med Neon, tak'

Shorts i Morfar-tern med neon detaljer til Bertram. Igen har jeg taget udgangspunkt i Chris mønsteret fra Stof2000, forkortet dem og gjort dem smallere. Stoffet er, ja, hvad er det egentlig? En eller anden form for buksestof med lidt stræk. Neondetaljen i linningen var en nødløsning grundet sløset omgang med stof! 'En Morfar med neon'. Hvis jeg engang bli'r indehaver af en pølsevogn, vil jeg have sådan en svend på menukortet. En oldschool hotdog med syntetisk udseende remoulade - 'En Morfar med neon, tak'.